Onsdag d.16.juni 2010 besluttede Tina at det var tid til at føde sine hvalpe, men først måtte vi desværre måtte til Helsinge Dyreklinik da det så ud til at der var opstået komplikationer, og ganske rigtigt, det viste sig at der var to hvalpe der spærrede udgangen for de andre, så Tøsse måtte have akut kejsersnit, det blev til 8 flotte levende hvalpe, de to der var skyld i balladen overlevede ikke.
Tina kom hjem med de små hvalpe da hun vågnede af narkosen, hun var dog meget medtaget af narkosen og sikkert også fordi hun ikke havde sovet meget hele natten samt det meste af dagen, så hun sov det meste af et døgn, mens vi måtte sørge for at alle hvalpe blev lagt til hver deres brystvorte for at få mælkeproduktionen igang så de kunne få den vigtige råmælk og overleve.
Det var mega hårdt, for lige som man havde fået en til at sutte, så var der en der havde sluppet sit tag, behøver vi at fortælle at vi ikke fik meget søvn den nat.
Tina vågnede først rigtigt op næste morgen og så med stor undren på os og så på de små væsner som Bent og jeg sørgede for at lægge til i mælkebaren (som den hurtigt blev kaldt) men hurtigt begyndte hun at vaske og nusse om dem.
De næste uger sov vi i samme værelse som Tina så vi kunne være der for hende og hvalpene, derved fik vi et meget tæt og intens bånd til Tina men også til alle hvalpene, det kunne vi jo se senere i forløbet hvor alle hvalpe var meget kontaktsøgende og tillidsfulde.
Da de endelig blev så store og ville udforske verden uden for fødekassen lavede vi en slags kravlegård inde i det andet værelse og der kunne de rigtig tumle rundt, og vi flyttede tilbage til vores eget soveværelse igen.
Efter hånden blev de dog så store og behøvede mere plads, og det var tid til at de skulle ud og møde den store verden, så vi byggede en indhegning i haven hvor de så kom ud et par timer ad gange, det var noget de kunne bruge så snart de kom ind ville de ud igen, dog blev pladsen i indhegning også hurtigt for lille, så vi måtte udvide den så de fik masser af plads at løbe på. Vi fik også bygget en hundegård hvor de kunne være ude i om dagen for de kravlede lyn hurtigt ud over hegnet i kravlegården og stod så ude i køkkenet hvis ikke døren til værelset var lukket. Vi blev ret hurtige enige om at nu var tiden inde til at de måtte blive ude og sove i hundegården sammen med Tøsse. Så Bent byggede tag på fødekassen så de fik deres fine hundehus som de kunne ligge i. Tina fik sin transportkasse sat op på et bord så hun kunne hoppe op og ligge i fred, og stadigvæk ligge varmt og godt, så det var en god løsning.
Hver morgen efter deres morgenmad kom de ud i indhegningen i haven en times tid, mens der blev gjort rent i gården, og så kom de ind igen, senere kom de så ud igen alt efter vejret, hvis vejret var rigtig godt, som det for det meste var den sommer, så sov vi middagslur sammen med alle hvalpene på et tæppe midt i haven. Nogen gange når man troede man lige skulle ligge i lidt fred på drømmesengen, var der altid en eller to der kravlede op da de blev store nok til det, men nej hvor var det hyggeligt.
Vi savner tit den tid, man glemmer helt at besværet med at gøre rent, fodre og få dem solgt.
Tæverne kom til at hedde: (rødt halsbånd)Aya, (gult halsbånd), Gina, (orange halsbånd) Liva, (sort halsbånd), Gaia (Hønse), (lyserødt halsbånd) Mika, (lilla halsbånd) Eyna,
De to hanner kom til at hedde: (blåt halsbånd) Ozzy (nu Oskar), (grønt halsbånd) Pan (nu Gilbert),
Vi er heldige at have kontakt med et par af hvalpekøberene så vi ved de har det godt og alle er meget glade for dem, der er faktisk kun en vi ikke har hørt fra men jeg går ud fra hun har det godt.
